Udskriv denne tekst

Glutenfri chokoladekage med kokosglasur

glutenfri chokoladekage

Nem og lækker kage.

Til denne kage har jeg taget en gammel opskrift og ændret melet til glutenfri mel og resultatet er meget godt. Smagen kan dog godt variere alt efter hvilket mel man bruger, og jeg synes det bedste mel at bruge til denne opskrift, er Semper Fin Mix, men andet mel kan sagtens bruges.

Opskriften er til en stor bradepande, men kagen på billederne er en mindre portion og derfor skal der bruges en større form end på billedet.

Kagen kan sagtens fryses ned og tages op senere.

Ingredienser (stor bradepande):

  • 400 g sukker
  • 250 g margarine
  • 4 æg
  • 3 3/4 dl vand
  • ca. 450 g fin mix eller anden glutenfri mel
  • 4 tsk vanilje
  • 3 spsk kakao
  • 4 tsk bagepulver

Glasur

  • 175 g margarine
  • 6 spsk kaffe
  • 3 tsk vanilje
  • 100 g kokosmel
  • 250 g flormelis
  • 3 spsk kakao

Fremgangsmåde:

Bland sukker og margarine sammen. Derefter tilsættes æg og vand. Melet blandes i, men vær lidt forsigtig og prøv dig frem, hvor meget mel der præcist skal i, da det svinger lidt. Herefter tilsættes vanilje, kakao og bagepulver. Dejen hældes over i en bradepande og bages ved 200 grader i 25 min. på 2. nederste rille.

Når dejen er kølet af laves glasuren. Smelt margarinen i en gryde og tilsæt de andre ingredienser. Sluk for gryden, når margarinen er smeltet. Når det hele er blandet hældes den over kagen og den er klar til at blive serveret.




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>