Udskriv denne tekst

Glutenfri cupcakes til halloween

glutenfri cupcakes

Det var årets uhyggeligste dag i går i form af halloween, hvor alle farlige væsner og gespenster kommer ud af deres skjul.

Det fejrede Maren ved at lave nogle lækre glutenfri cupcakes, der blev dekoreret som små søde spøgelser. Cupcakes er uhyggeligt nemme at lave, skræmmende vanedannede og sjove for både børn og voksne.

Ingredienser (12 stk.)

  • 4 dl sukker
  • 250 g smør
  • 4 æg
  • 2 dl mælk
  • 6 dl Semper Mix (evt. Semper fin mix)
  • 3 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillesukker

    Frosting
  • 125 g smør
  • 125 g Philadelphia Original
  • 250 g flormelis
  • 1 tsk vanillesukker

Opskriften fortsætter under annoncen...
Fremgangsmåde

Pisk først smør og sukker til det er hvidt.Tilsæt herefter på skift æg, mælk og de tørre ingredienser.

Fyld herefter muffinformene 2/3 dele fuldt og sæt dem ind i midten af ovnen på 175 grader. Alt efter cupcake størrelse skal de glutenfrie cupcakes have ca. 20 minutter. Eller indtil de er gyldne.

Frostingen laves ved først at piske smør og Philadelphia sammen. Der skal piskes godt.

Tilsæt herefter flormelis og vaniliesukker og rør godt rundt.

Fyld til sidst frosting i en sprøjtepose og dekorer dine cupcakes efter behov.

Velbekomme :)

Opskriften er inspireret af freiahjemmekonditori.no.




2 kommentarer til Glutenfri cupcakes til halloween

  1. Ann Marie Rasmussen siger:

    Jeg kan ikke forstå der på Sempers hjemmeside under allergener står hvede og mælk ved mixen? Ved du hvordor når den skulle være glutenfri?

    • Louise siger:

      Hej Ann Marie

      Nogle glutenfrie melblandinger indeholder “glutenfri renset hvedestivelse”. Det betyder, at melet stadigvæk indeholder hvede, hvis man er allergisk overfor det, men ikke hvedegluten, som er det man reagerer på, når man har cøliaki.

      Nogle glutenallergikere vælger at leve “naturligt glutenfrit”, hvis de er særligt sensitive, og de undgår at bruge renset hvedestivelse i deres mad, mens andre godt kan tåle det.

      Nogle glutenfrie melblandinger indeholder også mælk. Dette er helt ok med mindre at du også skal undgå mælkeprodukter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>