Glutenfri-Mad.dk

Glutenfri i USA

Skrevet af Glutenfri-mad.dk d. 28. november 2014 i Glutenfri i udlandet

USA er et kæmpestort land, og det glutenfrie udvalg varierer derfor en hel del fra stat til stat. Vi oplevede at det var nemmest at spise glutenfrit i New York og San Francisco, hvor der er en helsebølge i gang. I nogle af de andre byer vidste de ikke engang hvad gluten var.

Supermarkeder

  • Trader Joe’s har over 200 butikker fordelt over det meste af USA. De har rigtig meget fokus på glutenfrie produkter, og på deres hjemmeside kan man finde en guide over hvilke produkter man kan få i hvilke regioner.
    • Bagværk: Glutenfrie tortillas, muffins, bagels, cupcakes, french rolls, multigrain bread, whole grain bread, rye-less rye bread,
    • Morgenmadsprodukter: Glutenfri müsli og havregryn.
  • Whole Foods sælger mange glutenfrie produkter, og har flere varianter af brød – herunder burgerboller, pizzabunde, sandwichbrød. Derudover har de muffins, kager, cookies og tærter.
  • Spanske/Sydamerikanske supermarkeder har mange produkter af majs, både brød, tortillas og tacos. Disse produkter er ofte billigere, da det ikke er produkter lavet specielt til en glutenfri kost.
  • Udi’s er godt nok ikke et supermarked, men derimod en producent af glutenfrie produkter, som burgerboller, pizzabunde, sandwichbrød og bagels. De kan ofte købes i velassorterede supermarkeder, fx Trader Joe’s.

Spisesteder opdelt efter byer:

New York

  • Risotteria Restaurant – 270 Bleecker Street, NYC, er en glutenfri restaurant med fokus på risotto. Man kan også få glutenfrit brød og kager.
  • VLife – 348 7th Ave, NYC (tæt på Penn Station) er en vegan café, der også laver glutenfrie wraps.
  • Schnipper’s Quality Kitchen – 620 8th Ave, NYC er et fastfoodsted, der har glutenfrie burgerboller (fra Udi-mærket).
  • Chelsea Market – 75 9th Avenue har en række butikker, hvor man blandt andet kan købe glutenfrit knækbrød fra Wasa og andre europæiske produkter.

San Francisco:

  • Pica Pica – 401 Valencia Street er en naturligt glutenfri café, der laver venezuelanske arepas (brød af majs) med fyld. Majs og tapioka er hovedingredienserne i køkkenet, og maden er rigtig lækker. Vi spiste der flere gange :)
  • Giorgio’s Pizzeria – 151 Clement St har glutenfrie pizzabunde, hvor man selv kan vælge fyld. Der er også mulighed for at få mælkefri/vegan ost på.

Spisesteder, der findes i flere byer:

  • Cheesecake Factory (tal med din tjener)
  • Outback Steak House (GF menu)
  • Pizzaria Uno (GF menu)
  • Friedman’s (GF menu)
  • Senza Gluten (100% GF)
  • P F Changs (GF menu)
  • California Pizza Kitchen (GF menu)
  • Chipotle (tal med en medarbejder)
  • Five Napkin Burger (GF menu)
  • Opdateres løbende med flere byer… Skriv gerne en kommentar, hvis du kender et godt glutenfrit spisested i USA.

Link: https://glutenfri-mad.dk/glutenfri-usa/