Udskriv denne tekst

Glutenfrie klatkager med banan og blåbær

IMG_5884

Til hverdag består min morgenmad typisk af forskellige former for grød, da det er hurtigt at lave og mætter længe. En gang i mellem får jeg dog lyst til noget andet, så når jeg har 10 minutter i overskud om morgenen, laver jeg glutenfrie klatkager med banan og blåbær. Det er nemt og lækkert, der skal bruges få ingredienser og så går det relativt hurtigt.

Ingredienser

  • 1 banan
  • 1 æg
  • ca. 3/4-1 dl glutenfrie havregryn eller en anden slags glutenfrie flager
  • Evt. en håndfuld blåbær
  • Lidt fedtstof til panden

Opskriften fortsætter under annoncen...
Fremgangsmåde

Mos bananen i en skål. Tilsæt et æg og rør rundt. Hæld ca. 3/4-1 dl glutenfrie flager (fx GF havregryn) i til det har en klistret konsistens, der flyder lidt ud, når der sættes en klat på panden. Mængden af gryn/flager afhænger af, hvor stor bananen og ægget er, så det kan variere lidt fra gang til gang. Hæld 10-15 frosne eller friske blåbær i, hvis du kan lide dette.

Varm panden op og hæld lidt olie eller stegemargarine på. Sæt 3-4 klatkager på panden, og lad dem bage, til du kan skubbe dem frem og tilbage på panden. Derefter vendes de, og steges gyldne på den anden side også. Det tager ikke mere end et par minutter. Spis klatkagerne lune – enten som de er, eller pynt med mandler, sirup, lidt marmelade eller hvad du ellers kan lide.IMG_5882

Hvis du har lavet en stor portion, kan du tageen klatkage med til frokost, eller gemme lidt til næste morgen. De kan godt lunes hurtigt i mikrobølgeovnen og spises senere.

 




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>