Udskriv denne tekst

Glutenfrie vaniljekranse

glutenfrie vaniljekranse

Nem opskrift på rigtig lækre glutenfrie vaniljekranse. De kan godt smuldre lidt, når man får dem i munden, men jeg synes ikke, det er noget, der gør noget.

Vi kørte dem ikke igennem kødhakkeren, da vi ikke vidste, hvordan dejen ville blive, og vi var glade for vores valg med at gøre det i hånden. De glutenfrie vaniljekranse er et sikkert hit her i hjemmet.

Ingredienser (ca. 80 stk.)

  • ca. 250 g fin mix eller anden glutenfri mel
  • 185 g fast margarine
  • 125 g sukker
  • 1 æg
  • 4 tsk vanillesukker

Fremgangsmåde:

Tag margarinen ud på forhånd, så den bliver blød. Bland alle ingredienser sammen i en foodprocessor eller røremaskine. Vi måtte ælte den lidt til sidst i hånden. Dejen er en smule blød, men det gør ikke noget.

Dejen sættes på køl i mindst et par timer, men det kan sagtens stå længere tid, til man får tid og overskud til at lave dem.

Da dejen havde stået på køl, æltede vi dejen igen. Her er det nødvendigt at bruge noget mel til at ælte med, da dejen smuldrede. Efter man har æltet dejen, tager man en lille klump og ruller med MEGET bløde hænder dejen til tynde pølser i den tykkelse man vil have dem i. Herefter skærer man dem i nogle stykker og samler enderne så de bliver til cirkler.glutenfri vaniljekranse1glutenfrie vaniljekranse2Herefter bages de glutenfrie vaniljekranse i ovnen ved 200 grader indtil de er lidt gyldne. De er lidt bløde lige når man tager dem ud, men bliver samme konsistens som almindelige vanillekranse efter de er kølet lidt.




2 kommentarer til Glutenfrie vaniljekranse

  1. Gitte Nissen siger:

    Kan man bruge andet end sukker i den opskrift, da jeg syntes der er meget sukker i ??

    • Louise siger:

      Hej Gitte

      Du kan måske prøve at erstatte noget af sukkeret med perfect fit, men jeg har ikke selv prøvet det :) Hvis du finder en god løsning, er jeg meget interesseret i at høre om den!

Skriv et svar til Louise Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>