Udskriv denne tekst

Mælkefrie og glutenfrie gulerodsmuffins

Glutenfrie gulerodsmuffins

Denne opskrift på mælkefri og glutenfrie gulerodsmuffins kan klart anbefales som en lækker snack til aftenkaffen.

Opskriften indeholder udblødte dadler, hvilket er en teknik, hvor man fjerner stenene fra dadlerne og dækker dem til med en væske – i denne opskrift bruges der æblemost, men man kan også sagtens bare bruge kogende vand. Dadlerne skal herefter på køl i over en time.

Det er vigtigt at dejen ikke bliver for våd. Bruges der for store gulerødder eller pære bør der tilsættes ekstra mel.

Ingredienser

  • 2 æg
  • 50 gr. dadler udblødt i æblemost
  • 1 spsk. HUSK
  • 2 tsk. Bagepulver
  • 1 tsk. Kanel
  • ½ tsk. Natron
  • ½ tsk. Vaniljepulver
  • 2 små-mellem fintrevne gulerødder
  • 100 gr. mørk chokolade groft hakket
  • 1 moden pære blendet
  • 100 gr. fuldkornsrismel
  • 50 gr. kartoffelmel
  • 2 æggehvider pisket stive

Opskriften fortsætter under annoncen...
Fremgangsmåde

Æg piskes med bagepulver, natron, vanilje, kanel og HUSK.

Tilsæt dadlerne, den fintrevne gulerod, pæren og chokoladen. Rør rundt i blandingen.

Kom melet i og tilsæt til sidst de piskede hvider.

Kom ca. 2 spsk dej i hver muffinform

De glutenfrie gulerodsmuffins bages i ca. 25 minutter ved 190 grader varmluft

Velbekomme.




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>