Udskriv denne tekst

Amo Glutenfrie Brownies

2014-10-30 15.46.07

Vi faldt helt tilfældigt over et knaldtilbud på Amos glutenfrie Brownies, da vi var et smut i Superbest tidligere på ugen.

Det skulle dog vise sig, at der måske er en grund til, at denne færdigkage fra Amo var sat markant ned i pris.

Selve fremgangsmåden er yderst simpel: Hæld pulveret i en skål, tilsæt vand og olie og pisk. Derefter bages kagen i ovnen i ca. 30 minutter.

2014-10-30 15.55.13

På Amo-pakken foreslog de, at man bruger en firkantet form (20×30 cm), men vi forsøgte os med en rund form med lidt andre mål, hvilket kan have påvirket resultatet.

2014-10-30 15.59.57

Vi kiggede til kagen som anvist efter 30 minutter i ovnen, hvor kunne se en kæmpe kage, der var ved at kravle op ad formen. Kagen var sprækket i overfladen, og da vi stak i den, var den stadig helt flydende i midten, så vi gav den yderligere 10 minutter.

2014-10-30 16.45.50

Da vi tog kagen ud af ovnen, klaskede den sammen og blev flad. Kagen var meget klæg og klæbede til formen, selvom formen var blevet smurt.

2014-10-30 16.49.19

Kagen smagte til dels som brownie, men efterlod en besk eftersmag, som man ikke normalt finder hos Amos kager, der ikke er glutenfrie.

Kagen var meget ujævnt bagt (hård i kanten og blød i midten). Vi spiste et par stykker hver, men endte faktisk med at smide det sidste af kagen ud, hvilket ellers er helt uhørt herhjemme. Næste gang bager vi selv brownies fra bunden frem for at forsøge dette igen.

Det er selvfølgelig muligt, at vi selv var skyld i kagens konsistens, i og med vores form havde andre mål end dem, der stod på pakken, men jeg har læst mig frem til, at vi ikke er de eneste der har haft en dårlig oplevelse med glutenfrie brownis fra Amo.

Til gengæld har jeg hørt rosende ord om Amos Chokoladekage, så hvis vi skal prøve en færdigkage igen, vil jeg give chokoladekagen en chance.




6 kommentarer til Amo Glutenfrie Brownies

  1. Christina F siger:

    Har netop bagt Amo’s glutenfri brownies med samme ‘miskykkede’ resultat. Kagen blev bagt i den type form, der var anbefalet, men klaskede fuldstændigt sammen og var meget klæg indeni (mere end man normalt oplever) Jeg prøvede at give den ekstra 10 min. i ovnen, men det ændrede ikke noget. Tænker der måske går noget galt, når man pisker dejen – skulle måske have rørt den stille og roligt sammen med en ske?! Eller måske skal temperaturen være lidt højere /tiden være 40-50 min. istedet for som jeg normalt giver en god chokoladekage.

    • Louise siger:

      Hej Christina

      Tak for din kommentar – så var det altså ikke bare fordi vores form ikke passede med målene på pakken.

      Hvis det lykkes dig at nå frem til et vellykket resultat en dag, må du meget gerne fortælle, hvad det er man skal gøre anerledes. Men jeg tror, at det er to gode bud, du kommer med der!

  2. Christina F. siger:

    Hej igen :-)
    Jeg skal nok vende tilbage, hvis jeg forsøger mig frem med den kage igen en anden gang. Vil i øvrigt lige nævne, at man her i Sønderborg, hvor jeg bor, også kan bestille glutenfrit brød til sin mad på Cafe Brøggeriet og at man både kan få glutenfri burgere hos McDonalds og Burger King. Derudover serveres der også glutenfri brød på det skønne Dyvig Badehotel på Nordals, hvilket man bare skal nævne i forbindelse med sin reservation. Har selv fået det mest fantastiske friskbagte brød derude engang til frokost – hvilket jeg tror enten var gl. fri Surbrød eller Havrebrød fra Finax.
    Mange hilsner
    Christina

  3. Katrine siger:

    Hej.
    Synes faktisk at kagen er ret god og den er lidt en favorit hos os. Den skal ganske rigtigt have lidt ekstra i ovnen. Tror at vi giver den ca. 36 minutter. Den er lidt klæg i det, men det kan vi egentlig godt lide. Til gengæld er den lige til den søde side… Men med en creme på toppen bestående af flødeskum med lidt creme fraiche og vanillesukker i, bliver den ret lækker. Pyntet med friske blåbær eller hindbær er den slet ikke til at stå for :0)

Skriv et svar til Christina F Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>