Udskriv denne tekst

Chokoladekage fra Fria (dybfrost)

friakage

I aften har vi prøvet den glutenfrie, mælkefrie og laktosefrie browniekage fra Fria.

Den koster 49,95 i butikkerne og er på frost. Kagen skal bare tages ud af fryseren ca. 30 minutter før man skal spise den, så er den klar til servering.

Ved første øjekast ser kagen en smule kedelig ud, men man kan evt. selv pynte den med lidt ekstra flormelis, hvis man skal servere den for nogen.

Glutenfri kage

Når man skærer i kagen er den dejlig blød og klæg – hvilket helt sikkert er en plus, når det er en browniekage. Den har en lækker intens chokoladesmag, der smager fuldstændig ligesom en ikke-glutenfri chokoladekage.

Kagen er lidt for flydende i midten, men bliver mere og mere bagt jo længere man kommer ud mod kanten. Jeg ved ikke om dette var en fejl ved vores kage, eller om det er meningen.

2014-10-18 21.54.29

Man bliver hurtig mæt af kagen, og jeg vil derfor vurdere, at der er nok til 4-8 personer som dessert eller snack, afhængigt af om man vil have ét eller to stykker per person. Det kunne være rigtig lækkert at servere kagen med en kugle vaniljeis til, da det kunne være en god kontrast til den kraftige chokoladesmag.

Min kæreste der ikke har problemer med gluten var også meget tilfreds med kagen, og mente at den var lige så god som en velsmagende hjemmelavet browniekage.

2014-10-18 21.45.01

Kagen får 4,1 stjerner, da smagen er rigtig lækker, og konsistensen for det meste er dejlig klæg. Den kunne have fået en stjerne mere, hvis den ikke havde været så flydende i midten, og hvis den ikke havde kostet 49,95 kr, hvilket jeg personlig synes er lidt i overkanten.

Opdatering: Da vi ikke kunne spise det hele på én gang, satte vi kagen i køleskabet og spiste resterne de næste to dage, og den blev ved med at være svampet og lækker!




2 kommentarer til Chokoladekage fra Fria (dybfrost)

  1. Cathrine siger:

    Kan helt klart også anbefale den! Men jo, det kunne være rart hvis den ikke var helt så dyr.
    At den var blødere i midten var ikke noget jeg og mine gæster lagde mærke til. Og kan sige at den også fik ros fra mine ikke-cøliaki gæster ;-) Men det er rigtigt, at en kugle vaniljeis til havde sat prikken over i’et. Det vil den klart blive serveret med næste gang :-)

    • Louise siger:

      Hej Cathrine

      Godt at høre at du også kan lide kagen! Vi køber den helt sikkert igen :)

      Hvis den kage du købte ikke var flydende i midten, så har det helt sikkert bare været vores kage, der var en lille fejl ved, men uanset hvad var den lækker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>