
Frisk salat med kylling og ruccola

Ovenpå alt den tunge julemad, kan det være lækkert med en let salat. Denne salat har en masse lækre ingredienser og en smag af sommer.
Annias opskrift indeholder både æbler og vindruer, hvilket giver en dejlig sødme og friskhed.
Ingredienser
- 400-500 g kogt kylling
- 1 pose ruccola
- 2 poser cashewnødder
- 1 bakke vindruer
- 2 små æbler
Dressing
- ½ Liter Syrnet fraiche
- 1 dl. mælk
- Karry
- Salt og peber
Der kan enten bruges fersk kylling eller kyllingefilleter. Kyllingen koges og skæres i små tern. Vindruerne skæres over i halve og æblerne skæres ligeledes i tern.
Det hele blandes sammen.
Herefter laves dressingen ved at blande ingredienserne sammen. Dressingen smages til med karry, salt og peber efter behov.
Velbekomme J
Skriv et svar