
Glutenfri chokoladekage med rødbede

Der findes et utal af forskellige opskrifter på chokolade kage. Her kommer en lækker opskrift på rødbede-chokoladekage, der er både mælkefri og glutenfri..
Opskriften er lavet af dygtige Anette Hoeg Nielsen, der har givet os lov til at bruge nogle af hendes lækre opskrifter. Dem kan I godt glæde jer til.
Ingredienser
3 æg
1/2 dl agavesirup
50 g smeltet kokosolie
100 g mandelmel
100 g boghvedemel
2 spsk kakaopulver
100 g mørk 70 % chokolade
300 g revet rødbede
1 1/2 tsk bagepulver
1/3 tsk vanillepulver
Æg og agavesirup piskes grundigt. Det smeltede kokosolie piskes med et øjeblik.
Mandelmel, boghvedemel, kakaopulver, bagepulver, vanillepulver blandes og vendes i æggeblandingen.
Nu tilsættes revet rødbede og hakket chokolade.
Dejen fordeles i en springform beklædt med bagepapir.
Kagen bages i 30-40 min ved 175 gr. (Varmluft).
Chokoladekage med rødbeder kan nydes sammen med flødeskum eller is (Soja-varianter hvis man ikke kan tåle mælk)
Er det affedtet mandelmel eller hjemmehakket
mvh Connie
Hej Connie.
Det er bare almindeligt hjemmelavet mandelmel af kværnede mandler
Tuind tak…..den skal prøves snarest
mvh Connie