Udskriv denne tekst

Glutenfri i Irland

irsk flag

Vi har modtaget nedenstående glutenfrie guide fra Jette, der netop er kommet hjem fra en tur til Irland, hvor hun havde en meget positiv oplevelse af det glutenfrie udvalg, som hun gerne ville dele med andre.

 

Glutenfri i Irland

Jeg er lige kommet hjem fra Irland. Det er intet mindre end det sted, jeg har været, hvor det har været lettest at finde glutenfri mad. Jeg har kørt rundt ude i landet, og har selv i den mindste flække kunne finde glutenfri produkter i den lokale tankstation/supermarked  (I de små landsbyer er dette oftest kombineret). Det passer meget godt overens med det, jeg har læst mig til: at Irland sammen med Sverige er et land, hvor glutenallergi er særlig hyppig (eller måske er man bare bedre til at opdage det?).
 
Et rigtigt stort udvalg af kager og kiks fandt jeg f.eks. på Moneygall’s kombinerede tankstation/burgerbar, som hedder Barack Obama. Moneygall ligger mellem Limerick og Dublin, og Usa’s præsident Barack Obama har rødder her. Deraf tankstationens navn.
Her er et billede af udvalget fra tankstationen:
irland
Jeg spiste ikke så meget ude – var på farten og levede mest af kiks og sandwich og en tår vand. I et tanksupermarked langt ude på landet mellem Kilrush og Ennis – kæden Mace – havde de en rigtig fin sandwich bar. Den havde ikke glutenfrie sandwich på menuen. Men jeg fandt friskbagte glutenfrie boller i butikken og fik uden problemer sandwichbaren til at lave mig et par sandwich med det glutenfrie brød.
 
I Ennis boede jeg på Auburn Lodge. Her kunne jeg få glutenfrit brød til både morgenmaden i restauranten og til min aftensmad i pubben. Jeg skulle bare spørge efter det.
 
Så opsummerende: I meget små byer herhjemme er det sjældent, man kan finde glutenfrie varer i det lokale minimarked. Men i Irland skylder man sig selv at kigge efter. Jeg gik ikke forgæves. Om ikke andet kunne man finde kiks mv. Og på hotellet, restauranten skal man huske at spørge.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>