Glutenfri-Mad.dk

Glutenfrie vafler på kikærtemel

Skrevet af Maren Elise Morgan d. 4. november 2014 i Glutenfri desserter opskrifter,Glutenfri kager opskrifter,Glutenfri snacks opskrifter

Denne opskrift på glutenfrie vafler er baseret på kikærtemel, hvilket giver vaflerne en anderledes smag end normale vafler. Vaflerne indeholder desuden glutenfri havregryn.

Er man til kikærtemel, er opskriften dog klart et forsøg værd. Det er norske Maren, der står bag de glutenfrie vafler.

Ingredienser

  • 2 dl kikærtemel
  • 2 dl glutenfri havremel (havregryn der males til mel i en køkkenmaskine)
  • 6 dl mælk
  • 2 æg
  • 2 spsk sukker
  • 4 spsk smeltet smør
  • 1 tsk kardemomme
  • ½ tsk vaniljesukker
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk salt

Opskriften fortsætter under annoncen...
Fremgangsmåde

Pisk æg og sukker og tilsæt det smeltede smør og mælken.

Rør i en anden skål kikærtemel, havremel, vaniljesukker, bagepulver og salt sammen.

Hæld de tørre ingredienser over i den første skål og rør godt rundt, indtil alle ingredienserne er blandet godt sammen.

Sæt dejen ind i køleskabet i 15 minutter, inden du hælder den på et varmt vaffeljern.

Velbekomme :)

 


Link: https://glutenfri-mad.dk/glutenfrie-vafler-paa-kikaertemel/