Udskriv denne tekst

Hjemmelavede glutenfrie flødeboller

Glutenfri flødebolle

I går aftes eksperimenterede vi med at lave glutenfrie flødeboller. De smagte rigtig godt, men jeg tror, man skal øve sig et par gange, før de ligner dem, man kan købe i butikkerne.
Denne opskrift er en af de nemmest, jeg har prøvet, og uanset hvordan resultatet ender med at se ud, er smagen skøn.

Ingredienser til 10 flødeboller

  • 100 g glutenfri marcipan
  • 45 g æggehvide (det svarer ca. til æggehviden fra ét mellemstort æg). Brug evt pasteuriserede æg.
  • 30 g vand
  • 90 g sukker
  • 100 g mørk chokolade

Tilberedning

Marcipanen skæres ud i 10 skiver, som lægges på en bageplade og bages i ovnen på 175 grader i 5-6 minutter. 2014-10-22 19.49.57 Tag dem ud når de begynder at blive lysebrune i kanten.

2014-10-22 20.05.16

Pisk æggehviden næsten stiv, mens vand og sukker varmes op i en gryde og koges i et par minutter, til det bliver til en klar væske.

2014-10-22 20.00.54

Hæld den kogende masse i æggehviden under omrøring. Pisk til det er blevet en stiv og klæbrig masse – det tager 10-15 minutter.

2014-10-22 20.09.35

Brug en sprøjtepose, eller lav en af en frysepose du selv klipper hul i. Placer lidt æggemasse på hver marcipanbund indtil du har 15 flødeboller. Man kan enten køre rundt i cirkler, eller hele tiden sprøjte i midten og så selv lade massen fordele sig – prøv dig frem :)

2014-10-22 20.30.52

Når al æggemassen er fordelt smelter du chokoladen. Du kan enten vælge at pensle flødebollerne, overhælde dem med chokolade eller forsøge at dypper eller rulle dem i chokolade.2014-10-22 20.41.15

Hvis æggemassen ikke er helt stiv kan det være rigtig svært at dyppe den i chokoladen. Så kan man overveje at putte flødebollerne tilbage i ovnen i op til 5 minutter for at få æggemassen til at blive stiv eller bare at hælde chokolade over i stedet.

Sæt gerne flødebollerne i køleskabet eller et andet køligt sted, så chokoladen kan stivne.

Når flødebollerne opbevares køligt kan de holde sig i op til tre dage.




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>