Lækre glutenfrie boller med gulerod og chiafrø
En nem opskrift på nogle virkelig lækre glutenfrie boller med gulerod og chia frø. Jeg har bagt de her boller i utallige varianter – bare brug fantasien.
Man kan sagtens undlade chiafrøene, hvis man af den ene eller anden grund ikke gider have dem i bollerne.
Ingredienser
- 6 dl vand
- 1dl loppefrøskaller
- 1dl olivenolie
- 1dl hørfrø
- 1dl solsikkekerner
- 2 spsk chiafrø
- ca. 50 g revet gulerod
- 1/2 tsk Himalaya salt
- 2 dl fuldkornsrismel
- 2 dl majsmel
Rør loppefrøskaller ud i vandet. Lad det stå et par minutter, så frøene har suget vandet til sig. Tilsæt olivenolien og alle de andre ting. Røres godt sammen.
Jeg former bollerne med en ske og sætter dem på en bageplade. Disse boller er penslet med en æggeblomme og drysset med solsikkekerner.
De glutenfrie boller bages ved 200 grader i ca. 30 minutter.
God fornøjelse med at lave lækre glutenfrie boller med chiafrø!
Kan gulerødderne undlades? Kan de evt erstattes af noget andet? Tak
Hej Tinna. Vi har ikke forsøgt os uden gulerødder, men det vil jeg tro. Omend der måske skal lidt ekstra væske i
Super – tak
Aldrig har set så underlig og gummiagtig en konsistens. Det er HUSK blandet med vand, der får dejen til at blive super gennemsigtig og gummiagtig. De er også faldet helt sammen da jeg tog dem ud af ovnen. De er flade som pandekager.