Glutenfri Bornholm
Vi har lavet en liste over glutenfrie spisesteder på Bornholm, til dig der står og mangler en café eller restaurant, som kan tage hensyn til en glutenfri diæt.
Caféer:
- Weekendhytten – Boulevarden 14, Nexø – har glutenfrie burgerboller, som også kan bruges til andre menuer med brød: fx club sandwich og spicy tun sandwich. En af de ansatte har selv glutenallergi, og de har derfor helt styr på, hvad man må servere.
- Nordbornholms Røgeri – Kæmpestranden 2, Allinge – har en buffet, hvor en del af retterne er glutenfrie. Derudover har de glutenfrit brød, hvis man ringer i forvejen, og det er tilladt at medbringe sit eget brød.
Restauranter:
- Restaurant Det Gamle Posthus – Kirkegade 8, Allinge er gode til at informere om gluten i deres retter. Derudover har de glutenfrit brød, men giv gerne besked på forhånd. Deres pommes fritter er også glutenfrie.
- Radisson Blu Fredensborg Hotel - Strandvejen 116, Rønne har en restaurant, der kan besøges uanset om man bor på hotellet eller ej. De informerer grundigt om allergener, og der er mulighed for at få glutenfrit brød til maden.
- Restaurant Breno’s – Hovedgade 3, Nexø har flere glutenfrie retter i deres buffet.
- Restaurant Margeritten – Kirkeplads 1B st., Allinge – har forstand på glutenfri mad, og kan være behjælpelig med at finde glutenfrie alternativer på menukortet.
- Restaurant Dong-Fang – Store Torvegade 22, Rønne har ris uden gluten i deres sushi.
- Restaurant Æblehaven – Hovedgade 15, Snogebæk skulle kunne lave glutenfrit mad, hvis man henvender sig på forhånd.
- Restaurant Kadeau – Baunevej 15, Aakirkeby kan tilpasse retterne, så de bliver glutenfrie, hvis man beder om det.
- Stammershalle Badehotel – Sdr. Strandvej 128, Gudhjem kan lave glutenfri mad, hvis man kontakter dem på forhånd.
- BendixenMAD – Havnen 11, Nexø kan lave glutenfri mad, hvis man ringer i forvejen.
- Svaneke Bryghus – Svaneke Torv 5, Svaneke har en restaurant, der kan lave glutenfrit mad, hvis du giver dem besked på forhånd.
Bagerier, Kage, Is:
- ASA Bageriet – Rønne kan bage glutenfrit om torsdagen, hvis man bestiller om onsdagen.
- Bager Mortensen – Købmagergade 8, Nexø plejer at have glutenfrit brød på frost.
- Mermaids – Postgade 1-3, Svaneke har både glutenfri og mælkefri is.
- Konditor Bager, Østre Ringvej 2A, 3700 Rønne har glutenfrit brød fra NoGluten.
Supermarkeder:
- Kvickly – Rønne har et fint udvalg af glutenfrie og mælkefrie produkter.
- Helsekosten – Rønne har glutenfrie melblandinger, brød, bouillon og pasta.
- DagliBrugsen – Snogebæk har et pænt fast sortiment, der kommer hele tiden nye varer til, og deres slagter har selv cøliaki.
- Fakta – Nexø har fast glutenfri sortiment
- Meny – har et stort udvalg af glutenfrie og mælkefrie produkter.
Bemærk: Det kan ske at enkelte spisesteder tager et ekstra beløb (feks. +5 kr) for en glutenfri valgmulighed. Dette kan I tjekke på spisestedernes hjemmesider, hvis I vil vide dette inden i tager afsted.
Kommenter gerne, hvis du kender et godt spisested, som du synes skal med på listen, eller hvis et af stederne ikke længere tilbyder glutenfrit mad.
Generelt kan de fleste lave glutenfrit hvis man henvender sig inden. Stammershalle, , Bendixen mad Nexø
Nordbornholms røgeri må man gerne selv tage brød med. Breno´s Restaurant og Minigolf, Snogebæk, deres buffet er det meste glutenfrit
Hej Christina
Tak for din kommentar
Breno’s venter jeg på svar fra, da jeg har skrevet til dem, om de kan lave glutenfrit, men jeg tør godt sætte dem på allerede nu så!
Jeg tilføjer til guiden, at man også selv kan tage brød med hos Nordbornholms røgeri og at Bendixen Mad og Stammershalle kan lave glutenfrit, hvis man ringer i forvejen.
Tak for hjælpen!
Er på ferie på Bornholm. Har lige været på den gamle posthus i Allinge for at købe gluten fri boller. Og bestilt nogle til i næste uge.
De er mega søde og laver gerne glutenfri bolle på bestilling.
De er bare rigtig gode.
Har lige været på Bornholm i weekenden, hvor jeg boede på Radisson Blu Hotel i Rønne.De fortalte grundigt om, hvad jeg kunne spise og viste glædeligt indholdsfortegnelser. Der blev også serveret glutenfrit brød. Restauranten kan også besøges, selvom man ikke er gæst
Hej Stine
Mange tak for kommentaren. Jeg tilføjer restauranten på Radisson Blu Hotellet i Rønne til listen over spisesteder
Skal der ikke være dagligvare butikker her også? DagliBrugsen Snogebæk har et pænt fast sortiment, der kommer hele tiden nye vare til og deres slagter har selv cøliaki. Fakta Nexø har fast glutenfri sortiment
Bedste hilsner
Christina
Hej Christina
Normalt har vi ikke dagligvarbutikker på siderne med spisesteder, da vi også har en guide til supermarkeder et andet sted på siden, men vi kan godt gøre en undtagelse og lave et lille supermarkedsafsnit på Bornholmguiden.
Så skriver jeg igen ;)Det gør jeg fordi jeg bor på Bornholm og ved der er rigtig mange turister der tror og siger man ikke kan få og handle glutenfrit på Bornholm.
Ekkodalshuset Café Genlyd har også glutenfri.
Restaurant Svaneke Bryghus kan tilrette maden, så den er glutenfri ( skal selv spise der i aften)
Pandekagehuset i Gudhjem ( har ikke været der men hørt det)
Hej igen
Du skal endelig bare skrive alle de forslag du har
Jeg har selv kontaktet Café Genlyd, og de bad om ikke at komme med på listen, da de endnu ikke har et decideret tilbud til folk med cøliaki, men de nævnte, at hvis man var et del af et selskab, der spiste der, kunne de klare glutenfrit brød med 5-6 dages varsel. De arbejder dog på sagen
Svaneke Bryghus skriver jeg på, og Pandekagehuset i Gudhjem undersøger jeg lige nærmere, hvis du ikke selv har erfaring derfra!
Har lige spurgt pandekagehuset i Gudhjem i går (den 2. juli 2017). De sagde, at de IKKE har glutenfri pandekager.
Faldt lige over denne på Facebook:
BORNHOLM • BORNHOLM
I morgen får vores nye bager på Bornholm Glutenfri brød i fryseren.
Konditor Bager, Østre Ringgade 2A, 3700 Rønne
Tag godt imod denne nye Bager
Hej Christina
Tak for din kommentar – Jeg har tilføjet Konditor Bageren til listen
Hej
Det gamle posthus i Allinge bager selv deres brød og ved hvad af deres mad der er glutenfrit de vil gerne ha besked inden man kommer så kan de ha brød klar. Og også mulighed for pomfritter da de holder en friture “ren”
Hilsen Katja
Hej Katja.
Tak for tippet – det er tilføjet til listen nu
Har i dag været på Det Gamle Posthus i Allinge og blev super godt modtaget, da jeg gerne ville købe nogle af deres små, hjemmebagte, glutenfri brød med hjem, selv om vi ikke spiste på restauranten. De var meget billige, og vi fik at vide, at man godt må komme ind fra gaden og købe brødene med hjem, selvom man ikke samtidig spiser på restauranten. Man skal dog lige ringe i forvejen (56481042) og sikre sig, at de har nogen liggende. Vi købte vores direkte fra fryseren. Ejeren fortalte, at de netop har ansat en ny medarbejder der er uddannet bager, og som fremover vil bage deres gf-brød.
Meny Rønne skal også stå under supermarkeder er nok dem der har størst udvalg både alm vare og frost. ☺ hvad jeg har set indtil videre.
Hej Katja
Selvfølgelig skulle Meny da med – tak for tippet!
Hammerhavnens kiosk laver super gode gf sandwich
Bageren/konditoren i Rønne ligger ikke på Østre Ringgade 2A. Der er slet ikke nogen vej i Rønne/på Bornholm, der hedder Østre Ringgade. Bageren/konditoren ligger på Østre Ringvej 2A.
Hej
Vi skal til Bornholm på ferie. Er der nogen der ved om fiskefilet og fiskefrikadeller kan fås glutenfrit på nogen af røgerierne??
Boderne1 har gf brød, så man kan få smørrebrød.
Har skrevet og spurgt
http://www.boderne1.dk/
https://www.facebook.com/boderne1.dk/
Hammerhavnens kiosk har super lækre gf sandwich
https://www.facebook.com/Hammerhavnens-kiosk-826090627426041/
Reataurant casa mia har glutenfri pizza og pasta