Udskriv denne tekst

Glutenfri mandelkage

IMG_7349

Nogle gange er det fedt at kunne bage en glutenfri kage uden at skulle have en lang liste af specielle ingredienser i køkkenskabene.

Denne kage er primært lavet på mandler, den kræver få ingredienser og med det rette udstyr i køkkenet, kan den laves på ganske kort tid.

Ingredienser

  • 200 g mandler
  • 5 æg
  • 250 g sukker
  • Et skvæt citronsaft
  • 1½ tsk bagepulver
  • Mørk chokolade til overtræk (ca. 50-100 gram)

Opskriften fortsætter under annoncen...
Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 180 grader (alm. ovn)

Start med at blende 200 g mandler i en foodprocesser. Hvis du ikke har sådan en stående, kan du prøve med en stavblender, men det tager formentlig lidt længere tid. Jeg brugte hele mandler, da jeg gerne ville have en lidt grovere struktur (og jeg er doven), men du kan også smutte mandlerne først, hvis du har god tid. Jeg blendede indtil det meste af mandlerne var blevet til mandelmel. Der var stadig nogle enkelte små mandelstykker tilbage, som sank til bunds i dejen og blev til en nøddeagtig bund. Ønsker du en helt ensartet dej, skal du blende lidt længere.

Pisk æg og sukker sammen til det bliver en luftig masse.

Vend mandler, æg, sukker og bagepulver sammen i en skål. Tilsæt et skvæt citronsaft.

Hæld dejen i en springform.

Bag ved 180 grader (alm. ovn) i ca. 30 min. Hold øje med den undervejs og prik i den med en strikkepind. Når dejen ikke længere sidder fast på pinden, er kagen færdig.

Læg stykker af mørk chokolade på kagen, mens den stadig er helt varm. Når chokoladen smelter, fordeles den på toppen af kagen. Lad kagen køle af og tag den ud af springformen.

Pynt evt. kagen med frugt, bær eller is og server :)




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>