Glutenfri drømmekage
Drømmekage er en dansk kageklassiker, og derfor skal I selvfølgelig ikke snydes for en opskrift på en glutenfri drømmekage.
Denne mælkefrie og glutenfrie drømmekage smager helt som den skal, og den er nem at lave.
Ingredienser
Kagedej:
- 250 g Semper Fin Mix
- 250 g sukker
- 50 g flydende margarine uden mælk
- 3 æg
- 2 dl sojamælk / rismælk / anden plantemælk
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
Fyldet:
- 125 g flydende margarine uden mælk
- 1/2 dl sojamælk / rismælk / anden plantemælk
- 200 g brun farin
- 100 g kokosmel
Pisk æg og sukker til det er en luftig masse. Tilsæt flydende margarine og sojamælken. Bland alle de tørre ingredienser sammen (mel, bagepulver og vaniljesukker) og hæld det i resten af dejen. Rør det hele sammen og hæld det i en bradepande (ca. 25×35 cm).
Bag ved 200 grader i 25 minutter nederst i ovnen.
Imens laves fyldet til den glutenfrie drømmekage: hæld margarine, sojamælk og brun farin i en gryde og kog det op. Bland kokosmel i og hæld det over kagen efter den har bagt 25 minutter. Bag derefter kagen yderligere 10 minutter med fyld på. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af.
Skriv et svar