Udskriv denne tekst

Glutenfri i Østrig

austria_flag-1920x1080

Østrig er langt foran Danmark, når det gælder glutenfrie produkter i butikkerne. Jeg har selv boet i Østrig i to år, og har aldrig haft problemer med at finde glutenfrie produkter i butikkerne. Hvis man holder ferie i de større byer er der derudover ofte mulighed for at købe friskbagt glutenfrit brød og kager.

Supermarkeder

  • Merkur Markt har en stor glutenfri afdeling med mel, pasta, brød, kage osv.
  • DM Drogerie Markt minder lidt om matas, men har et stort udvalg af glutenfrie produkter, mange af dem er endda fra deres eget mærke, hvilket gør dem billigere. De har altid pasta, mel, morgenmadsprodukter og müslibarer uden gluten, ofte kan man også finde vakuumpakket glutenfrit brød på hylderne.
  • InterSpar/EuroSpar er to meget velassorterede grene af spar-kæden, som normalt har et godt udvalg af glutenfrie produkter.
  • Denns er et stort helsesupermarked, der har det største udvalg af glutenfrie varer. De har friskbagt brød og kager uden gluten, samt et stort sortiment af mel, pasta og snacks. Desuden laver de brød efter specialbestilling, hvis man har flere allergier. Deres brød og kage er mærket med farvekoder, så man nemt kan se om de indeholder gluten, mælk, sukker eller andre ingredienser. Denns har filialer i Wien, Graz, Linz, Salzburg og Innsbruck.

Spisesteder

  • Wien (17. distrikt):Gasthaus am Predigtstuhl laver typisk østrigsk mad. De kan lave næsten hele deres menukort glutenfrit.
  • Wien (7. distrikt – Burggasse): Easy-going Bakery har glutenfrit brød og kager. Begge dele bages i separat ovn, for at undgå spor af gluten. OBS: Kun åbent onsdag-søndag.
  • Wien (7. distrikt – Lindengasse): Denns supermarked i Lindengasse har et køkken, der laver dagens varme ret, hvor mindst en ret er uden gluten. Derudover har de friskbagt brød og kage. Man kan enten spise i caféen eller tage maden med hjem. Bonus: Denns i Lindengasse ligger lige op ad Mariahilferstrasse, som er en attraktiv shoppinggade. Det er et godt sted at holde en pause på shoppeturen og få lidt at spise.
  • Dornbirn: Lin’s Asia Küche

 




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>