Glutenfri gulerodsboller
Her følger endnu en lækker opskrift fra Pernille, der denne gang byder på smagfulde og sunde glutenfri gulerodsboller, der bruger blendet glutenfri bageblanding som mel.
Glutenfri bageblanding kan købes i udvalgte Super Brugsen og Irma-butikker.
Billedet herunder illustrerer, hvordan pakken ser ud.
Ingredienser (11 stk.)
- 5 dl lunkent vand
- 20 g fiber HUSK
- 160 g gulerod
- 1 spsk olie
- 1 tsk salt
- 2 tsk bagepulver
- 400 g mel – blendet glutenfri blanding
Pisk fiberHUSK og vand sammen. Lad massen stå indtil det er gelé. Kom derefter revne gulerødder og olie i. Rør det hele godt sammen.
Kom til sidst salt, bagepulver og mel i og endnu en gang rigtig godt rundt i dejen til alt er rørt sammen.
Fordel dejen til 11 mellemstore boller og sæt dem i ovnen i 40 minutter ved 200 grader.
Gulerodsbollerne bør afkøle på en rist, så de bliver dejlig sprøde.
Velbekomme!
Hej.
I fremgangsmåden star der “kerner”. Hvilken kerneer er det?
Hej Christina
Hov – der havde sneget sig en fejl ind. Jeg har fjernet “kerner” fra fremgangsmåden – de skal selvfølgelig ikke i, når de ikke står på listen over ingredienser.
Men hvis du har lyst, kan du sikkert godt eksperimentere med solsikkekerner eller andet
Hej!
Hvis jeg ikke har FiberHusk – kan jeg så bruger et andet alternativ?
Loppefrøskaller? Jeg har en pakke ProFibre?
Eller andet?
På forhånd tak!
Mathilda