Udskriv denne tekst

Glutenfri brunsviger

Glutenfri brunsviger

Nem og lækker opskrift på glutenfri brunsviger, der har en dejlig smag og konsistens som rigtig brunsviger. Det er ikke til at smage, at den er glutenfri.

Brunsvigeren egner sig desuden til at blive puttet i fryseren, hvorefter man kan tage den op og hurtigt varme den, hvormed den glutenfri brunsviger er næsten lige så lækker som nybagt.

Ingredienser (ca. 24 stk.)

  • 1/4 L mælk
  • 50 g gær
  • 100 g blødt smør
  • 2 spsk sukker
  • 1/2 tsk groft salt
  • 2 æg
  • ca. 500 g Schär Brødmix

Fyld:

  • 100 g smør
  • 150 g brun farin
  • 1½ tsk kanel

Fremgangsmåde:

Mælken lunes og gæren røres i. De øvrige ingredienser blandes i. Dejen æltes godt sammen.

Dejen bredes ud i en lille smurt bradepande (25x30cm) og den stilles til hævning et lunt sted i ca. 20 min.

Imens dejen hæver kan man lave fyldet. Smøret smeltes og der tilsættes brun farin og kanel. Det bringes i kog under omrøring.

Når dejen har hævet laver man nogle fordybninger med en ske og fordeler fyldet over.

Den glutenfri brunsviger bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min.

Velbekomme :)




2 kommentarer til Glutenfri brunsviger

  1. Ida siger:

    Super god opskrift! Dog brugte jeg ikke Schär brødmix. Jeg målte det ikke så målene er bare rent gæt, men ihvertfald brugte jeg lidt mere end 1 pakke kartoffelmel (1 pakke=500g) nok 550-650g og lidt økologisk fuldkornsmajsmel vil tro at jeg brugte 100g af det. Egentlig blev jeg ved med at hælde lidt i enten kartoffelmel eller majsmel, indtil at det havde en god konsistens.

  2. Louise siger:

    Hej Ida
    Dejligt at du fik et godt resultat, og at opskriften kan bruges uden Schär Brødmix.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>