Udskriv denne tekst

Glutenfri flødekartofler med sojafløde

glutenfri flødekartofler

Her er en dejlig opskrift på lækre glutenfri flødekartofler med sojafløde og uden ost. Er der noget bedre til en lækker bøf eller som tilbehør til sin aftensmad? Her er en opskrift, som vi håber I synes om.

Kan man ikke tåle almindelig fløde, er denne opskrift helt sikkert et forsøg værd.

Vi har brugt Naturli’ madlavnings sojafløde, der både er mælkefri og glutenfri, da den er jævnet på rismel. Fløden koster kun ca. 10 kroner og kan købes i blandt andre Føtex, Rema, Meny, Kvickly, Løvbjerg og Kiwi.

Vi har valgt at krydre de glutenfri flødekartofler med paprika, men man kan bruge lige de krydderier, man ønsker. Porrer kan ligeledes undlades, hvis man bare ønsker en neutral opskrift.

 Ingredienser til glutenfri flødekartofler (til ca. 4 personer)

  • 1-1,2 kg kartofler
  • ½ liter sojamadlavningsfløde
  • 2 finthakkede løg eller 1 porre skåret i ringe
  • Stødt paprika
  • Salt og Peber

Opskriften fortsætter under annoncen...
Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Hak løgene eller porren fint. Bland alle ingredienserne sammen i et ildfast fad og sæt det i ovnen ved 220 grader i ca. 1 time. Stik i kartoflerne undervejs og tag dem ud, når de er færdige. Så er du klar til at nyde de lækre glutenfri flødekartofler.

 

 




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>