Glutenfrie brunkager
Her på Glutenfri-mad.dk vil vi den kommende tid løbende have fokus på glutenfrie julegodter, så alle de glutenfrie hjem kan nå at forberede sig, inden sneen daler.
Det at være glutenfri betyder ikke, at man får en ringere jul på godtefronten. Man kan sagtens få alle de traditionelle godter såsom glutenfrie brunkager.
I første omgang har vi en lækker opskrift på glutenfrie brunkager fra Annia. Brunkagerne er naturligt glutenfrie, da de er lavet på rismel og kartoffelmel.
Ingredienser
- 125 gr. smør (eller flydende margarine)
- 62 gr. lys sirup
- 125 gr. brun farin
- 1½ tsk. Kanel
- ½ tsk. Nellike
- ½ tsk. Allehånde
- 1 tsk. Ingefær
- 40 gr. Usaltede pistaciekerner
- 75 gr. mandler
- 1 tsk. Potaske
- 1 spsk. vand
- 200 gr. rismel
- 50 gr. kartoffelmel
Potaske opløses i 1 spsk. vand. Farin, smør og sirup smeltes i en gryde. Må ikke koge. Køles lidt af. Potaske tilsættes sukker/smørblandingen.
Krydderierne tilsættes, Mandler og pistaciekerner tilsættes hele. Herefter blandes rismel og kartoffelmel i. Æltes hurtigt og trilles til to pølser, som pakkes ind i Vita.
Sættes på køl. Hold øje med dem i køleskabet! Dejen er blød, når den er varm, så den skal formes et par gange, mens den afkøler!
Skæres i tynde skiver, når de er blevet helt kolde.
De glutenfrie brunkager bages 9 – 12 minutter på 180 grader.
Velbekomme
Mine småkager flyder helt ud, hvad gør jeg forkert…?
Mangler Maizena