Udskriv denne tekst

Grøn super smoothie

DSC_1505

Uanset om du mangler en sund kickstarter til morgenmad eller et hurtigt måltid på farten, eller efter træning – så er den grønne smoothie et godt, sundt og mættende valg.

 

Du kan vælge at bruge helt friske råvarer, eller bruge broccoli og spinat fra frost. I denne opskrift har jeg brugt frossen broccoli og spinat fra Rema 1000.

Ingredienser (1 person)

  • 3 kuber spinat
  • 1 håndfuld broccoli-buketter
  • 1/2 advokado (hvis du ønsker en smoothie der mætter ekstra og er meget blød i konsistensen, kan en hel advokado bruges)
  • Saften fra en halv citron eller lime
  • Et lille stykke frisk ingefær
  • 1 spsk god olie (f.eks oliven eller advokado)
  • Kokosmælk efter smag

DSC_1500

Alle ingredienserne blendes, til en ensartet konsistens. Mængden af kokosmælk varierer alt efter om du gerne vil have en meget tyk smoothie, eller om du ønsker den lidt mere flydende.

DSC_1505

Når jeg ønsker at kickstarte min morgen med en grøn smoothie, gør jeg altid ingredienserne klar aftenen inden. Jeg kommer alle ingredienserne i en skål og stiller det i køleskabet, så det holder sig frisk og når at tø op, så det er lige til at blende om morgenen. Hvis du vil have din smoothie med på farten, kan den opbevares i en tætsluttende beholder og hvis du smider 1-2 isterninger i, holder den sig frisk og kølig i 1-2 timer – så skal den bare lige omrystes inden.

Kokosmælken giver smoothien sødme. Hvis du ikke er så meget for smagen af kokos, kan du skifte det ud med et andet lakotosefri alternativ eller komælk. Hvis du ønsker lidt mere kant og sødme, er det også rigtigt lækkert at tilsætte et halvt æble til den grønne smoothie.

 

 




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>