Lækker glutenfri hokkaido suppe
Her er en opskrift på en god mælkefri og glutenfri hokkaido suppe, der passer perfekt til Halloween-årstiden.
Hokkaido græskar suppen kan smages til med krydderier efter eget valg og kan serveres med stegt bacon og kogt glutenfri pasta eller kogt boghvede og stegte svampe/aubergine/porre.
Ingredienser
- 1 lille Hokkaido græskar
- 4 gulerødder
- 1 stort rødløg
- 2 porrer
- 6 kartofler
- 1 rød peber
- 4 – 5 fed hvidløg
- Grøntsagsbouillon + hønsebouillon
- 1 ds. kokosmælk
- Karry & Salt
Løg, hvidløg, karry, porrer svitses.
Hokkaido vaskes, kernerne tages ud, skæres i tern og kommes i.
Gulerødder skæres i tern og kommes i.
Grøntsagsbouillon, hønsebouillon og salt kommes i.
Vand i til det dækker. Rød peber kommes i. Suppen blendes når grøntsagerne er møre. Tilsæt kokosmælken samt evt. mere hvidløg, som ikke koger med.
God fornøjelse med at lave glutenfri hokkaido græskar suppe.
Skriv et svar